Info om Hold 2 - Robot Summer Camp 2021


Teknologiskolen Odense

Campusvej 55,
5230 Odense M

Holdinfo

Holdnavn: Hold 2 - Robot Summer Camp 2021
Lokation: Bygning 44, Ø20-604b-1 og Ø22-604-1, Campusvej 55, 5230 Odense M - Kort
Alder: 10 - 16 år
Periode: Hver dag i nedenstående tidsrum inkl. startdato og slutdato
Tidsrum: 09:00 - 15:00
Startdato - Slutdato: 05-07-2021 - 09-07-2021
Pris: 850 DKK
Antal tilmeldte: 49/50 - Sidste dag for tilmelding er 01-06-2021
Ansvarlig(e) underviser(e): Theo Stidsen,

Beskrivelse
Elsker dit barn også at bygge ting og fascineres af robotter? Så er en uge i Teknologiskole måske sagen. Her mødes nysgerrige børn fra 6 til 16 år for at lege med og lære om mekanik og teknologi. Som noget nyt i år får man et teknologisæt med hjem fra campen, som man kan lege og lære videre med sammen med familie og venner.

Har du lyst til at lege med, og lære om teknologierne omkring os? Det får du mulighed for her, hvor vi i løbet af ugen vil se nærmere på de robotter og teknologier der omgiver os alle i hverdagen - som vi ikke tænker over. Sammen skal vi udforske teknologiens verden, skille ting ad og finde ud af hvordan man bygger en robot og kontrollerer den. Det er en uge, hvor du lærer en masse om mekanik, programmering, elektronik, sensorer og motorer. Der er plads til alle, uanset om du er nybegynder eller nørd.

Campen afholdes i uge 27 fra den 5/7 til den 9/7 - hver dag fra kl. 9.00 - 15.00.

Det foregår på 1. sal i bygning 44 på Syddansk Universitet, Campusvej 55.
Du skal selv have madpakke og drikkelse med.
Underviserne er ingeniørstuderende, pædagog- og lærerstuderende, forskere og ingeniører, der allesammen er vilde med teknologi.

Teknologiskolens Robot Summer Camp 2021 præsenteres i samarbejde med Børnene i Robotbyen, Mærsk Mc-kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet og vores sponsorer indtil videre: Villum Fonden, Facebook og Universal Robots.
Ekstra Info
Vi sender mere info ud i ugerne op til camp'en, når vi har et endeligt program med skema m.m klar.
Information
Du kan ikke tilmelde dig holdet, da det enten er fyldt, eller lukket for tilmelding. Tilmelding er åben i perioden 15-02-2021 - 01-06-2021.